Til minde om Niels Erik Nielsen

Mindeord

Niels Erik Nielsen, Aulum

 

af Martin Bloch

 

 

Det er med vemod jeg har modtaget meddelelsen om, at æresmedlem Niels Erik Nielsen er død.

 

Niels Erik havde, sammen med sin søde kone, Hilda, et af Danmarks største og mest betydende New Forest stutterier gennem årene, stutteri Elmholt i Aulum.

Minderne myldrer frem. Jeg nævner et par kronologisk:

 

 

Da Niels Erik mønstrede, vist deres første NF-pony, Tanja (der var lidt småt gående!) ved hoppekåringen, og jeg som ny, ung dommer i NF-regi (87/88) spurgte ham, om han ”kunne holde til” at løbe en ekstra gang…?  

Selvfølgelig kunne han det. Han var jo også en frisk, velgående og ret ung mand…!

Den blamage måtte jeg, i al venskabelighed, høre for i mange år efter.

 

Da Niels Erik stolt viste sin 3-årige hingst frem i boksen, på Ungskuet, i Herning, i 1988.

Ja, det var Bavian. Året efter (1989) blev han Ungskuets Bedste Hingst, perfekt fremvist af Anita Madsen, Stutteri Elmholts hingstefremviser gennem mange år.

 

Da Hilda og Niels Erik besøgte Stutteri Eskehøjgaard i 1988 mhp. evt. køb. Jeg viste dem naturligvis de ponyer, der var til salg. Som de høflige og ordentlige vestjyder Hilda og Niels Erik jo var, sagde de, at fremviste ponyer var fine, men pludselig peger Niels Erik på en toårs, Eskehøjgaards Vild Avantgarde, der bestemt ikke var til salg: ”Hvad koster den?” Jeg nævnte en pris så høj, at al handel var hypotetisk. Men det var den så ikke alligevel, for Niels Erik sagde straks: ”Den tager vi!”. Her lærte jeg, at det var rigtige hestefolk, med gode øjne, jeg havde fået på besøg!

De købte samtidigt den 2-årige, Horsemosens Julia på Horsemosen.

Som 3-årige blev begge kåret i 1. kl., og begge med sølvmedalje!

 

Da Danmark blev Europamester i fodbold. Vi var på Det Jydske Ungskue i Herning. Det var i 1992.

Det sidste år, der blev afholdt Ungskue. Fra 1993 har det heddet Landsskuet, holdt i et andet regi. Hvert år var Hilda og Niels Erik, og deres dejlige, store familie til dyrskue i Herning. Her var der flere telte og altid en god, stor og gæstfri campingvogn i centrum. Her var der hygge og sjov og gode snakke, godt med kaffe, en lille skarp, og nok også en enkelt øl… Især den særlige juni-aften i 1992. Hilda og Niels Erik havde selvfølgelig sørget for det hele, også et TV-apparat, så vi alle kunne se Danmark besejre Tyskland med 2-0! Lige den aften blev der ikke kun talt om heste, points og oprangering. Det var en fest, en glæde og en eufori, som ingen af os nogen sinde glemmer.

 

Eller da jeg i 1995 var inviteret til Aulum, bl.a. for at se video af en hingst, stutteriet tænkte på at købe. Jeg kiggede på emnet og dommen faldt straks: ”Ham dér skal I ikke købe”. Stemningen var lidt mat og stille, men båndet kørte videre, og pludselig dukkede der en rytter op på en spændende og helt særlig New Forest-hingst. ”Hvad er det for en hingst? Han ligner en 9’er i type.” Sagde jeg. Men han er vist for stor. Han hedder Park’s Tambour. ”Køb ham i stedet!” Sagde jeg. Og sådan blev det. Park’s Tambour (147 cm) blev kåret med 9 for type og 9 i helhed ved endelig kåring. Af andre dommere! Og han blev Landsskuet Bedste Hingst i 1996, 1. pr. 24 points og Ærespræmie. Dygtigt fremvist af Anita.

 

Eller de mange gange, de mange år, hvor jeg har været speaker og koordinerende fællesdommer på Aulum Dyrskue. Jeg dømte ikke New Forest-ponyerne og kunne derfor med god samvittighed, og med armslængdeprincippet efterlevet, bo hos de gode venner på Elmholt. Der var hvert år en egen hygge og stemning før dyrskuet, der var fuldt på højde med, ja, med selve dyrskuet om lørdagen. Fredag aften sad vi i den hyggelige udestue og nød Hildas og Niels Eriks flotte have. For, man var ikke kun på et mønster-stutteri, her var også en toppasset mønsterhave, Elmholt Park. En fin sammenhæng med den smukke Park’s Tambour i stalden, der senere vist viste sig som en så god forretning, at der også kunne blive råd til et par nye haveredskaber…!

 

Ved Landsskuet i 2009 havde jeg glæden at bedømme Elmholts smukke tyskindkøbte hingst, Sophienhofs Maroon, 24 points og ærespr. Årets Hingst. Og senere topdressurpony i Spanien. Og den store meget betydelige følhoppe, Elmholts Xenia e. Tambour, og u.a. E. Isabella, u.a. E. Vild Avantgarde. Jo, investering i kvalitet betaler sig. Det billigste i længden er ofte at købe det dyreste!

 

Ved Stutteri Elmholt’s 25 års jubilæum i 2011, udstillede Hilda og Niels Erik 25 Elmholt-opdrættede ponyer på Aulum Dyrskue. Et imponerende syn. Naturligvis 1. pr. 24 points og ærespræmie. Og endnu engang fik vi understreget det meget, meget flotte avlsarbejde, der var foregået på stutteriet gennem de mange år. De fleste af Elmholt-ponyerne var nu spredt ud til nye avlere og nye stutterier, således kunne Karina Vistisen ved samme skue fremvise en særdeles typisk NF-samling med Elmholts Diamant som stammoder: også her 1. pr. 24 points og ærespræmie.

 

Som det fremgår af ovenstående havde Stutteri Elmholt mange dejlige avlshopper, de første indkøbt med øje for topkvalitet, senere bl.a. Yvette og Bakkegaards Paper Doll. Andre var født på stutteriet, Elmholts Femineth, E. Isabella, E. Ætna, E. Regitze, alle af samme høje standard. Der var 1. kl. og fine medaljer til de fleste af disse, og mange af dem er senere udnævnt til elite-hopper.

Alle os, der kom på Elmholt, så straks de mange, mange røde sløjfer, der hang i entreen, i det stemningsfulde og hyggelige hjem, så snart man trådte indenfor.

 

Og hopperne kom altid i fol. Både egne og de fremmede. Her havde Niels Erik også særlige evner.

Og det kom mange til gode. Elmholt var jo også hingstestation. Med høje bedækningstal. For på Elmholt stod nogle af Danmarks bedste hingste: Bavian, Palle, Park’s Tambour, Strandagers Bandit, Sophienhofs Maroon, med flere, og så selvfølgelig kæledæggen hos Hilda og Niels Erik: den sorte, ret ædle hingst, med det gode temperament: Pedro. 297 afkom. Og 15195 points for afkoms præstation i DRF indtil nu. 5 af de ovennævnte hingste er udnævnt til elite-hingste, NF-foreningens fornemste prædikat!

Kig i stambøgerne, kig på registreringerne i Dansk Ride Forbund, kig på de talentfulde og dygtige New Forest-ponyer, der er til salg. Mange har Elmholt-præfikset i 1., 2, 3. eller 4. generation.

 

Men et er ponyerne. Som stort stutteri, og som hingstestation, fik Hilda og Niels Erik forbindelse til en masse mennesker. Vi er mange, der har oplevet Hilda’s og Niels Erik’s store gæstfrihed. Der var altid kaffe på kanden i det hyggelige køkken. Og kage. Og frokost. Og middag. Og overnatning…

 

På den måde var Hilda og Niels Erik årsagen til, at endnu flere mennesker fik øjnene op for New Forest-ponyen. Her kunne man købe sin ridepony. Eller her kunne man købe gode ponyer, hvis man ville i gang med at avle. Mange af de nyere stutterier er således baseret på kvalitetsponyer fra Elmholt. Og både Hilda og Niels Erik, der var vidende om opdræt og avl, delte beredvilligt deres erfaringer med nye avlere og brugere.

 

Både Hilda og Niels Erik har beklædt bestyrelsesposter i NF-foreningen, Niels Erik bl.a. som næstformand, og også som revisor. Sammenholdt med det enestående avlsarbejde, der var præsteret på Elmholt, blev Hilda og Niels Erik i 2013 velfortjent udnævnt til æresmedlemmer af Avlsforeningen af New Forest Ponyer i Danmark.

 

I de senere år har Hilda og Niels Erik nydt deres velfortjente otium på Hirsevænget i Aulum.

Også her var hyggen intakt, og også her blev have-evnerne udfoldet i fuldt flor. Og ringede man engang i mellem (for sjældent!), det var som regel Hilda, der tog telefonen, ku’ man høre Niels Erik i baggrunden: ”Hvad siger han? spurgte jeg. ”Han spørger, om du snart kommer på ferie!”

Hos Hilda og Niels Erik i Aulum blev man ikke inviteret på besøg, her blev man inviteret på ferie!

Gæstfriheden var usvækket. Vi er mange, der er dem begge taknemlig.

 

Niels Erik var en flittig, dygtig, ordentlig og ordholdende vestjyde.

Et lunt menneske, som man lyttede til.

En mand med format.

 

Varme tanker går til Hilda, Mie, Lene og Helle, og resten af den store familie.

 

Æret være Niels Eriks minde!

 

Martin Bloch