Milton Nielsen
MILTON NIELSEN
Æresmedlem i Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark
Jeg er født i 1934 på et mindre landbrug. Vi var 5 søskende, der hurtigt kom til at hjælpe til i landbruget. Alt arbejde foregik med heste.
Det jyske Ungskue blev afholdt 1948 i Horsens, dertil skulle bruges et areal på 17 Ha. I den lokale presse søgte man frivillig arbejdskraft som hjælp vedr. Ungskuet. Jeg tilmeldte mig til aftenholdet 1830-2200. Dagen før Ungskuet skulle åbne, sagde den daværende landskonsulent for heste om jeg ville være behjælpelig med skuet i de fire dage, som skuet varede. Det bestod i at løbe rundt på den store plads for at give besked til de stedlige konsulenter, hvornår de forskellige hold skulle i ringen, her i blandt de forskellige opvisninger. Den gang lå Ungskuet på hvert sted fire år af gangen. Ved afslutningen af skuet sagde landskonsulenten, at han gerne så mig til næste år.
I 1952 flyttede Ungskuet til Randers, jeg var nu forfremmet til hjælpeassistent. Da Ungskuet i 1956 kom til Århus var jeg indkaldt til militæret. I efteråret 1962 var jeg til pløjestævne som tilskuer. Der var nu begyndt at komme traktorer med til pløjestævnerne. Her mødte jeg landskonsulenten, der siger, at vi må erkende, at arbejdshesten er på vej ud af landbruget og udstillinger af disse hesteracer er på retur. Men i år er der blevet stiftet en ny hesteavlsforening, der hedder DSA (nuværende Dansk Varmblod). Samtidig er der blevet import af ponyer fra England, – vi må forudse, at disse foreninger tilslutter sig Landsudvalget. De dommere vi før havde til de svære racer er på vej væk. På Landsudvalget har man haft et møde om dette. Man er blevet enige om at indkalde til et dommerkursus og uddanne et dommerhold, der vil være i stand til at kunne dømme fra svære heste til ponyer. Vi to kender hinanden fra tidligere, vil du møde, hvis du bliver indkaldt? Jeg svarer, at hvis jeg kan klare optagelsesprøven, går jeg med. Først i december 1962 bliver der igennem dagspressen indkaldt dem, der ønsker at uddanne sig som dommer for hesteavl til et møde på Landsudvalgets kontor i Viby. Der var fremmødt 22 personer lige mange mænd og kvinder. En af de tilstedeværende konsulenter ledede mødet, vi så lysbilleder af heste i forskellige bevægelse. Konsulenten forklarede nu, at årets første dyrskue blev holdt i maj i Kolind og det sidste var Kimberskuet i Års i oktober. Der imellem blev der afholdt ca. 20 dyrskuer og den, der bestod prøven måtte imødese at kunne blive indkaldt til ca. 10 dyrskuer. Reglen var sådan, at man mødte nogle steder kl. 7 morgen – andre steder kl. 8. Man måtte forberede sig på, at der kunne være regnvejr under bedømmelsen og man blev selvfølgelig på sin plads. Blandt dyrskuedommere er der en talemåde som lyder: Der er ikke dårligt vejr, men dårlig påklædning. Ved mødets afslutning blev det bekendtgjort, at der ville blive afholdt et kursus et sted i Himmerland den første lørdag i januar kl. 14. Kurset ledes af den lokale konsulent. Vi mødte til tiden på en udendørs plads, der var minusgrader og fygesne. Dommerholdet bestod nu af 16 personer. Der blev fremvist 2 jyder, 2 belgier, 2 oldenborgere, 2 frederiksborgere og 2 fjordheste. Det hele blev meget grundigt gennemgået af konsulenten. Mødet sluttede ved mørkets frembrud. Vi fik besked om at næste møde skulle afholdes i Sønderjylland. Her var mødt jyske heste, belgier, oldenborger, 1 frederiksborger, 2 holstenere og fjordheste. Her blev givet en grundig orientering samt karakteristik af hver enkel hest for de nu kun 10 deltagere. Da det næsten var helt mørkt, blev vi sammenkaldt og fik besked om at det næste møde var i Randers ugen efter ved eksportstaldene. På dette sted ville der være flere hesteracer tilstede og de fremmødte dommeraspiranter skulle nu afgive skriftlig bedømmelse af hver fremvist hest. Inden vi siger farvel til konsulenten, spørger en deltager forsigtigt om bedømmelsen er indendørs. Svaret var nej!
På den aftalte dag mødte vi deltagere i Randers, holdet var nu blevet noget mindre, vi var 4 personer. 2 kvinder og 2 mænd. Landskonsulenten for heste var mødt og til bedømmelsen var mødt 1 jyde, 1 belgier, 1 oldenborger, 1 frederiksborger, 1 fjordhest, 2 New Forest, 2 welsh og 2 shetlændere. Hestene blev enkeltvis ført frem under landskonsulentens ledelse. Da holdet var gennemgået blev vi for første gang inviteret på kaffe på en nærliggende restauration. Her skulle papirerne underskrives med vore navne og afleveres til landskonsulenten, der havde 2 personer med. De tog papirerne med ind i et tilstødende lokale og lukkede døren. Efter lang tid kom de endelig ud og sagde, at de fire fremmødte aspiranter havde bestået og deres navne ville komme til at stå på Landsudvalgets dommerliste for heste. Herefter tilføjede han: ”I synes nok, at I har været igennem en urimelig hård uddannelse, men kendsgerningen er, at alle bedømte ens og det uden at I havde mulighed for at tale sammen og det er vi tilfredse med! Når I bliver kaldt ud til dyrskuer eller kåring, så står I som vejledere for dem, der fremstiller deres dyr og glem aldrig at gå rundt ved holdet og sig farvel, inden I forlader pladsen. Kendsgerningen er, at en dygtig dommer kan samle udstillere, men desværre er det sådan, at en dårlig dommer kan få dem til at udstille ved andre dyrskuer.
Milton Nielsen
21. januar 2012
