Skip to main content
Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark

Katalog til hoppe- og vallakkåring 2018

 

Den 30. juni 2018 er der hoppe- og vallakkåring samt bedømmelse af føl på Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde. Det bliver en god dag i New Forest ponyens tegn og vi glæder os til at se jer alle.

Husk – det er den sammen gode pony I tager hjem med som I kommer med.

Som afslutning på dagen vil der være kaffe og kage til alle, både udstillere og publikum.

I år er der til kåring to 3-års hopper, fire 4-års hopper, otte 5-års hopper eller ældre og to vallakker. Dertil kommer bedømmelse af fem føl. 

Kataloget kan ses her:  

Kataloget er dog med forbehold for ændringer. Vi gør opmærksom på at tidsplan er vejledende – der er sat god tid af til de forskellige klasser og på dagen vil der kunne ske ændringer –så hold jer orienteret.

Ønsker du, at der speakes mere end de oplysninger der står fortrykt i kataloget bedes du udfylde speakerseddel og aflevere denne i sekretariatet (Sisse Dahlin/Karina Vistisen) inden måling på dagen. Har du mistet speakersedlen, kan du hente den her.

Har du ved tilmelding eller senere meldt din ankomst om fredagen er du velkommen efter kl.18.00.

Måling på dagen foregår i katalogrækkefølge – bemærk dog, at katalog nr. 7 og 15 følger efter katalog nr. 1, da disse 3 ponyer er tilmeldt løsspringning.

Camping foregår uden el tilslutning.

Vi glæder os til at se jer alle til en god kåringsdag.

Med venlig hilsen
Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark.

Katalog til hingstekåring 2018

 

Velkommen til hingstekåring 2018

I år kan Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark og Dansk Sports Ponyavl igen i fællesskab byde velkommen til hingstekåring, lørdag den 3. marts 2018 på Ikast Ridecenter, Navervej 23, 7430 Ikast.

Det er som altid vores håb, at alle må få nogle gode oplevelser i en god ånd.

En tak skal lyde til de sponsorer, som gør det muligt at give ærespræmier ved dette arrangement. En særlig tak skal lyde til vores trofaste dommere og ikke mindst hjælpere, som gør det muligt at arrangere dette arrangement.

Der stiller 2 nye New Forest hingste til kåring. Det er begge 4 års hingste. Det er Stegstedgaards Cavendish e. Holthausen Frodo II og Heart Of Fire e. Soldals Brilliant.

I år skal New Forest hingstene mønstres på trekantsbane, løs og løsspringning i ridehuset inden de fremvises på fast bund.

Læs meget mere i kataloget hvor der også er en tidsplan.

Velkommen til alle.

Katalog: klik her

Kataloget indeholder oplysninger til udstillerne.

Invitation til hollandsk New Forest hingstekåring 2018

Den 17. februar 2018 afholder Hollandsk New Forest hingstekåring. Vores avlsforening har modtaget en invitation, såfremt vore medlemmer har lyst til at overvære hingstekåringen i Holland. Da vil den hollandske forening gerne vide det på forhånd, så de har mulighed for at byde de danske besøgende pænt velkommen.

Det vil være en spændende dag, da der er tilmeldt mange til kåringen.

Se invitationen og og listen af tilmeldte hingste 2018.

Sophienhofs Maroon NFHR 135 er udnævnt til elitehingst

 

Sophienhofs Maroon NFHR 135, har med 560 point opnået status som Elitehingst.

Sophienhofs Maroon blev købt hos den tyske avler Kjeld Beck i 2007 som 2 års. Han fik sin avlsgodkendelse som bedste 3 års hingst og han gik en super fin stationsprøve som 4 års for derefter at blive færdigkåret som årets NF hingst som 5 års.

Derefter indtog han dressurbaneren med bravur hvor han ret hurtig blev B- pony og senere S-pony, samtidig med at han betjente hopper i avlen. Han har 64 afkom. De kårede afkom er kåret i første klasse og flere med medaljer, hvor af Hamborgs Iris er kåret med guld.

I sommeren 2017 blev han solgt til Spanien hvor han forsætter hans fine ridekarriere, i lige så flot stil som i Danmark. Efter kun 2 måneder i Spanien, var han med til det spanske mesterskab, hvor han var med til at vinde bronze for sit hold og han blev samlet nr. 8 individuelt.

Resultater fra hoppe- og vallakkåring 2017

 

Den 8. juli var der hoppe- og vallakkåring 2017 med bedømmelse af føl og plage.

I holdet for 3 års hopper blev bedste hoppe Flintdales River e. Holthausen Frodo II. Flintdales River er opdrættet og ejes af Stutteri Flintdale i Nibe. Hoppen blev kåret i 1. kl. med 8 i helhed og dagens eneste 9 tal for sin trav og Flintdales River blev også årets hoppe 2017.

 

Der var 2 hopper i holdet for 4 års hopper og her gik Klæstrups Evita e. Woodrow Carisbrooke på fløjen. Klæstrups Evita er opdrættet og ejes af Mie og Jesper Hegelund Andersen i Nibe. Hoppen blev kåret i 1. kl. med 8 i helhed.

 

Blandt de 5 års og ældre hopper gik Tanholt Sveske e. Blues Brendan på fløj. Tanholt Sveske er opdrættet af Jørn Ravn Schumacher i Kolding og ejes af Maria Hanghøj i Vamdrup. Hoppen blev kåret i 1. kl. med 8 i helhed.

 

Der var stillet 2 vallakker til kåring og fløjen var Lundemarksgårds Kenzo e. Ronald. Lundemarksgårds Kenzo er opdrættet og ejes af Lundemarksgaard New Forest v/Familien Dahlin i Herfølge. Vallakken blev kåret i 1. kl. med bronze med 8 i helhed.

 

Der var fremstillet 1 føl til bedømmelse, nemlig Harbogaards Cody e. AB Jetstream. Føllet  er opdrættet og ejes af Marianne Jacobsen i Aabenrå. Harbogaards Cody blev belønnet med 1. præmie.

 

Blandt 1 års plage gik fløjpladsen til Horsemosens Bunny McGrath e. Sophienhofs Mackay. Ponyen er opdrættet og ejes af Stutteri Horsemosen v/ Jytte N. Madsen og Ole Wienecke i Skive. Horsemosens Bunny McGrath blev belønnet med 1. præmie.

 

I holdet for 2 års plage gik fløjpladsen til Horsemosens Ginger e. Sophienhofs Mackay. Ponyen er opdrættet og ejes af Stutteri Horsemosen v/ Jytte N. Madsen og Ole Wienecke i Skive. Horsemosens Bunny McGrath blev belønnet med 1. præmie.

 

Stor tak til alle udstillere som har lagt stort arbejde i at klargøre ponyerne til fremvisningen på dagen.

Tak til dommerne, som med deres strenge og retfærdige øjne, klarede den store opgave at oprangere ponyerne. Dommerne var Christina Rasmussen, Lene Grimbühler og Milton Nielsen.

Resultatet fra kåringen for alle udstillede ponyer kan ses her.

Årets hoppe 2017

 

Årets hoppe 2017 blev Flintdales River fra Stutteri Flintdale i Nibe. Hoppen opnåede kåring i 1. kl. med 8 i helhed. Hoppen var  endvidere fløjhoppe i 3 års holdet.

Flintdales River er efter Holthausen Frodo II og Flintdales Erantis som mor. Morfar er Polsbury Popov.

Øvrige resultater fra hoppekåringen kommer snarest muligt.

Tillykke til Stutteri Flintdale.

Katalog til hoppe- og vallakkåring 2017

 

Den 8. juli 2017 er der hoppe- og vallakkåring samt bedømmelse af føl og plage  i Nibe. Det bliver en god dag i New Forest ponyens tegn og vi glæder os til at se jer alle.

Husk – det er den sammen gode pony I tager hjem med som I kommer med.

Som afslutning på dagen vil der være kaffe og kage til alle, både udstillere og publikum.

I år er der til kåring fire 3-års hopper, fire 4-års hopper, tre 5-års hopper eller ældre og to vallakker. Dertil kommer bedømmelse af et føl, fire 1-års plage og to 2-års plage. 

Kataloget kan ses her:  

Kataloget er dog med forbehold for ændringer.

Er du udstiller og har du mistet speakersedlen, kan du hente den her og på dagen aflevere i sekretariatet/hos speaker – med let læselig skrift.

Vel mødt til en god dag

Med venlig hilsen
Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark.

Hvis du har nyheder, billeder eller andet materiale til hjemmesiden, er du altid meget velkommen til at kontakte webmaster på t.ras@outlook.dk.

Kontakt

Bankkonto

  • Reg.nr.: 3578
  • Kontonr.: 9100377
  • CVR.: 36240342

Cookiepolitik

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.

Tredjepartscookies

Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.

Vis detaljer Skjul detaljer