REFERAT AF DOMMERKONFERENCE 19/1 2008.

 

 

Foredrag med berider Bjarne Nielsen:

 

Berider Bjarne Nielsen holdt et meget spændende foredrag om hestens bevægelsesmønster og om det i hestens eksteriør der har betydning for bevægelsesmønsteret og helhedsindtrykket.

 

  • Lange mundvige er ønskeligt (så der er plads til Kandaren – måske ikke så relevant i ponyavl!)
  • Store øjne giver mere balance. Minus hvidt og minus ”ræveøjne”
  • Plads i kæben (4 fingre på en varmblodshest)
  • Lavt ansat hals kan være et ridemæssigt problem
  • Lang hals kan også være svært at ride med
  • Lang nakke er ønskeligt
  • Kort manke giver tit stejl skulder
  • Skulderen skal have frihed
  • Kvadratiske heste er ikke ønskeligt – giver især problemer i sidebevægelser.
  • Lænden er omdrejningspunktet. Den må ikke være stram men skal være muskelfyldt og fungerende.
  • Der skal være et passende langt kryds. Et kort kryds giver ofte rette vinkler bag.
  • Der skal være dybe lår, så der er plads til at lægge muskler på.
  • Vinklerne i haserne skal være passende – altså hverken for rette eller for vinklede, men rette haser er bedre end krogede haser.
  • Bagbenene skal bevæge sig så de bøjer ind og frem.
  • Hesten skal have runde hove og korrekt benstilling.
  • Der skal være en passende dybde og bredde. Smalle heste der ”går på line” er ikke ønskelige.
  • Der skal være tilpas ribbensvælving.
  • Hesten skal gå ”op ad bakke”
  • Der skal være 3-4 skridts overtrædning i skridt, Benene skal danne et ”V” i skridt. Skridt er en 4 takt bevægelse.
  • Trav er en to takt bevægelse.
  • Galop er en tre takt bevægelse og er den sværeste at se på for eksteriør og ridedommere. Galop på højre volte er korrekt når hesten sætter højre forben i jorden først. Derefter venstre forben og højre bagben samtidig og til sidst venstre bagben. Omvendt i vestregalop.

 

Efter dette glimrende og lærerige foredrag fortalte Bent Neergård om de nye herskabsstalde på Vilhelmsborg.

 

Herefter var den ”offentlige” del af arrangementet slut og dommere og bestyrelse afholdt dommerkonference.

 

Til stede til var: Dommer Martin Bloch, Dommer Iben Tjelum, Dommer Ole Wienecke, Dommer Ole Jensen, Dommer Milton Nielsen, Dommer Karen Dam, Dommer Bent Neergård, Berider Søren Valentin, Bestyrelsesformand Niels Jørgen Andersen, Næstformand Jytte Madsen, Kasserer Fritz Hansen, Bestyrelsesmedlem Regitze Lassen, Bestyrelsesmedlem Åge Dahlsten, Bestyrelsesmedlem Kirstine Rasmussen, Bestyrelsesmedlem Ina Ågaard, Sekrætær Sisse Dahlin.

 

Vi diskuterede følgende:

 

Det nye kåringssystem. Erfaringer efter 2 sesoner. Skal løsspringningskaraktererne tælle med?

 

Dommerne fandt at det er nemt at oprangere. Dommerne konkluderer at det nye system fungerer tilfredsstillende.

 Dommerne ser også på springningen og de karakterer der gives her, men meningen generelt er, at karaktererne ikke direkte skal regnes ind i helheden. Der var diskussion om der skal gives 4 springkarakterer eller om det ville være OK med 1 eller 2 karakterer og det var konklusionen at antallet af springkarakterer skal reduceres.

 

Direkte brug af PC på kåringspladsen, så resultater hurtigere kan blive offentligjort.

 

Alle fandt at dette var en god idé og det vil blive prøvet allerede til hingstekåring 1. marts.

 

Evt. brug af kåringsskemaer.

 

Dommerne ønsker stadig fri beskrivelse, da det er mere nuanceret. Bent Neergaard fortalte at DV heller ikke brugte skemaer til deres hingstekåring, men kun til hoppekåring pga. det store antal der skal kåres.

Det ønskes at bestyrelsen informerer nye medlemmer om udtryk og karaktergivning.

 

Evt. en form for kåringskommision, så alle kåringsdommere bruges kontinuerligt.

 

Inspireret af systemet i Holland foreslog Ole Jensen et ”flow” i valget af kåringsdommere – således at én blev skiftet hvert år.

Der var flertal for at bevare kontinuitet i dommerholdet og at vælge de bedst egnede på det givne tidspunkt. Dog kunne det være muligt at udvide dommerholdet.

 

Hvordan får vi nye dommere i gang?

 

Bestyrelsen skal arbejde på opgaven og definere og formulere retningslinierne for hvordan man kan uddannes til eksteriørdommer. Der kunne evt. være tale om et samarbejde med de andre ponyavlsforbund.

 

Vurdering af materialprøven. Er der sammenhæng mellemkårings og materialprøveresultater?

 

Søren Valentin forklarede vurderingen til årets materialprøve.

Sportsponyerne har fået et nyt skema, hvor temperamentet vægtes lidt mindre og springegenskaberne vægtes lidt mere. Alle NF ponyer som har været til Materialprøve i 2007 har fået udfyldt dobbelt skemaer. Det samlede resultat bliver lidt mindre med det Sportsponyerne bruger nu og bestyrelsen valgte at alle fire NF ponyer officielt skulle dømmes efter det ”gamle”. Dommerne var enige i den beslutning og det vil også være det der bruges fremover, især fordi temperamentet vægtes højere.

Dommersekretærer til dyrskuer og kåring. Herunder inhabilitet og krav til dyrskuer om antallet af dyr, der udløser sekretærbistand.

 

Vigtigt at være meddelsom. Til nogle skuer skal dommerne måske selv bede om/stille krav om sekretær.

Anstændighed i spørgsmålet om inhabilitet. Rimeligt, hvis man ikke er i ringen i det hold, hvor ens eget dyr bedømmes. Der var diskussion om, hvor tæt man må være i ”familie”. Sekretærerne skal ikke ”åbne munden” eller på andre måder give udtryk for deres mening, så problemet anses for at være lille.

 

Hvordan får vi en god reel vurdering af afkom efter unghingste. Evt indeks på avlsmaterialet.

 

Spørgsmålet var stillet af Kirstine Rasmussen.

 

Vurderingen var at det kun giver mening, hvis man så efterfølgende dumper nogle af de nye hingste. Bent Neergård sagde at følbedømmelsen var afprøvet i DV og aldrig havde givet et sandt billede. Hans vurdering var at det var værre end ingenting.

 

Ønskes flere 3 års hingste avls godkendt med efterfølgende hårdere selektion af 5 års hingste.

 

Emnet var behandlet på hingsteholdermødet i oktober og her var svaret klart nej. Dommerne var generelt enige i denne beslutning og var af den mening at hvis der skal selekteres skal det være til materialprøven. Kvalitet i 3 års holdet er altafgørende og bestemmer hvor mange der skal avlsgodkendes.

 

Evt.

 

Hingstemødrelinierne ønskes skrevet i kataloget til hingstekåring. Ligesom sportspræstationer i linien ønskes oplyst.

 

 

Referent: Sisse Dahlin